Hvis du søger på Google efter et navngivent hotel, vil du sandsynligvis se både HotelKøbenhavn.dk, Hotels.com, Booking.com og andre bookingportaler træde frem.

Det er næsten som om, hotellets egen hjemmeside kan være svær at finde blandt alle portalerne, der kæmper om opmærksomhed.

Og hvis de stod til portalerne, ville det faktisk også være meget fint:

De mange hotelportaler får en kommission for de gæster, de sender med over til hotellerne. Denne kommission er typisk på mellem 5 og 20 %. Hotels.com er den første og største af portalerne og lidt berygtet blandt hotellerne: Det kan være svært at klare sig uden Hotels.com, der skaffer mange gæster og for mange er det naturlige sted at starte, men det kommer samtidigt med en pris på 19-20 % af opholdets pris. Det svarer for mange hoteller til hele overskuddet, der ryger.

Derfor gør hotellerne hvad de kan for at gøre det attraktivt for dig at booke direkte hos dem.

Blandt deres midler er:

  • Du bliver lovet rabat for at tilmelde dig deres nyhedsbreve
  • Kun gæster der har booket direkte hos hotellet har mulighed for at blive gratis opgraderet (som på et fly, hvor du kan blive opgraderet til Business Class, hvis der er plads, du er heldig og du er frequent flyer)
  • Du får morgenmad med kun, hvis du bestiller direkte hos hotellet

‘Samarbejdet’ mellem hotelportalerne og hotellerne bryder nogle gange op i lyse flammer. De står på hver sin side og kaster sten over. Sikkert er det dog, at hotelportalerne er kommet for at blive – og hotelejerne er nødt til at stå sammen, konkurrenter blandt konkurrenter, hvis de vil have en chance for at forhandle bedre vilkår på plads.

Besvar